Ugens blad

Andeby
Ugens blad
Kontaktcenteret
Læserens område
Downloads
Spilzone
Disney

 

 

Portretter
 

Mickey Mouse

En biografi over en af de mest kendte Mickey Mouse tegnere - Paul Murry

Som du måske ved, var Mickey Mouse oprindelig en filmfigur. Men allerede i 1930 havde Floyd Gottfredson forandret figuren, så han kunne bruges i tegneserier i aviserne. Omkring de lange, spændende Mickey Mouse eventyr opbyggede der sig en stor læserskare. Trods Gottfredsons indsats er det nok alligevel Paul Murry, som skal have æren af at have ført Mickey Mouse ind i seriehæfterne. Murry tegnede lange Mickey Mouse føljetoner for det amerikanske månedshæfte Walt Disney Comics and Stories. I årene mellem 1946 og 1984 tegnede han flere tusind sider med så forskellige figurer som Søren Spætte (som ikke er en Disney figur), Fætter Guf, Bedstemor And, Lille Ulv, Dumbo, Anders And, Lille Hiawatha, Fedtmule, Pluto, Bror Kanin og altså Mickey Mouse. Denne mand fortjener nærmere omtale.

 

Paul MurryPaul Murry (1911-1989)

Murry blev født i Saint Joseph, Missouri den 25. november 1911. Mærkelig nok brød han sig ikke om tegneserier som barn. Han ernærede sig som gårdarbejder og lærte sig samtidig at tegne. I 1938 blev han ansat hos Disney i Hollywood. Her arbejdede han i begyndelsen for Fred Moore, som er en af de mest kendte Disney-animatorer. Fred Moore var Mickey-mand, og Murry lærte meget af ham. Ifølge Murry selv var denne ansættelse den vigtigste grund til, at han senere koncentrerede sig om Mickey, selv om han, som kun meget få Disney-tegnere, kunne tegne alle figurerne.

I 1942 tog Murry springet fra tegnefilm til tegneserier. Han startede med avisernes søndagssider, men var også på dagsstriberne, før han tegnede sin første serie for et tegneserieblad. Historien handlede om Bror Ræv og Bror Bjørn, der fanger Bror Kanin ved hjælp af en tjæredukke, og den udkom i Four Color 129, som blev udgivet i USA i december 1946.

Paul Murry skrev aldrig selv sine serier. Han fik simpelt hen manuskriptet tilsendt fra forlaget Western og lavede så resten selv. Han skitserede, rentegnede og tekstede serierne, før han sendte dem tilbage. Herunder ses en celle fra en tidlig Ulv-serie fra 1947, som handler om, hvordan Store Stygge Ulv føler sig tvunget til at arbejde og ender med stillingsbeskrivelsen "fugleskræmsel!" Den kunne læses i Anders And & Co. nr. 1/49.

Ulv-serie

Murry kunne altså tegne alle Disney-figurerne og forsøgte sig på de fleste. Hans Anders And er f.eks. ganske godt tegnet, men måske lidt for udspekuleret i forhold til den Anders, vi er vant til. Som f.eks. når han benytter lejligheden til at ophøje sig selv til kaptajn, der beordrer mandskabet at spule dækket, når ungerne leger sømænd og tramper gennem hele huset med snavsede støvler.

 

De første Mickey Mouse serier

I sommeren 1950 kom Murrys første Mickey Mouse serie i de amerikanske seriehæfter. Han påbegyndte nu en enorm produktion af tegneserier, og selv om der også var en hel del Anders And historier imellem, var det nu de spændende Mickey Mouse historier, som begejstrede læserne mest. I "Mickey Mouse på den mystiske farm", som kunne læses første gang i Walt Disneys Series nr. 10/1954, besøger Mickey og Fedtmule Minnies ranch, hvor der er en kvægtyv på færde. Historien er utrolig spændende og har været udgivet flere gange, sidst som tillæg til Anders And & Co. nr. 41/98 i forbindelse med Mickey Mouses 70 års fødselsdag.

Mickey Mouse

I begyndelsen af 50'erne forsøgte Paul Murry at lave sin egen serie sammen med forfatteren Dick Huemer. Den gik i de amerikanske aviser et par år og hed Buck O'Rue. Den var ikke særlig vellykket, og det var jo heldigt for os, som holder af Murrys Mickey Mouse serier!

De klassiske fortsatte serier

Lige fra det amerikanske månedshæfte Walt Disney Comics and Stories startede i 1940, fandtes der fortsatte historier i bladet. I Danmark delte man ikke de lange historier i flere blade før 1957, men vi fik en forsmag på de lange historier i de hæfter, som blev udgivet, først under navnet B-hæfter fra 1950 og fra 1953 som Solohæfter. Historierne var spændende og havde nok et mere voksent publikum end de andre serier i bladet. Den første fortsatte historie, Murry tegnede, var "Det mystiske hotel" fra maj 1953 (WDC 152-154). Den udkom i Danmark i Anders And & Co. nr. 1-3/58. Mickey og Fedtmule er på ferie på et hotel, men opdager snart, at nogen prøver at skræmme dem væk. Vore venner afslører til slut, at uran er den egentlige årsag til, at hotelferien ikke blev så afslappet, som de havde håbet.

I denne periode producerer Murry mange fortsatte historier, og Mickey og Fedtmule kæmper mod skurke af alle slags. I nogle tilfælde en hel masse på én gang, som da de f.eks. måtte fange en hel skude med sørøvere under Sortepers kommando. ("Sørøverne i Tabaskobugten", AA & Co. nr. 13-15/59). I en anden historie ("Mickey Mouse og den mystiske magnet" fra AA & Co. nr.16-18/59) forsøger Sorteper at stjæle en supermagnet, som Mickey og Fedtmule har fået fat i. Dengang tøvede Sorteper ikke med at bruge vold!

SorteperMurry var meget omhyggelig med sine tegninger. Han var dygtig til at skildre natur, vind og vejr. Der er ikke mange serietegnere, der kan tegne regn, som Murry kunne. Derfor kan det lyde underligt, når Murry udtalte, at han hovedsagelig tegnede serier for pengenes skyld - noget han gav udtryk for ved flere lejligheder.

Murry og Gottfredson

Hen mod slutningen af 50'erne fik Murry til opgave at omtegne flere af Gottfredsons gamle avisserier. Man ønskede både at modernisere serierne, men også at omredigere dem, så de kunne passe ind i hæfterne. Det siger sig selv, at dette var en meget vanskelig opgave. Gottfredson var en uovertruffen Mickey Mouse tegner, og kopiering bliver aldrig så godt som originalarbejdet. Alligevel er Murrys arbejde med disse historier ganske vellykket. Historierne blev ofte så lange, at de strakte sig over fem Anders And blade! Blandt de mest berømte af disse fortællinger er "Den mystiske røver" i AA & Co. nr. 44-48/62. Her er Mickey og Fedtmule igen på eventyr i det Vilde Vesten, hvor Sorteper kidnapper damer og forlanger løsepenge for dem. Fedtmule er helt ubetalelig i sit cowboy-kostume i denne serie.

I Murrys historier fra 1950'erne har skurkene en fremtrædende rolle, og kun få andre har gjort Sorteper og hans kompagnon Lusk så uhyggelige! Murry nytegnede også den første historie med superskurken Sorte Slyngel, som oprindelig var en af Gottfredsons opfindelser.

Fra denne tid huskes også "Mickey Mouse får en gæst fra Afrika" (AA & Co. nr. 41-45/61. Historien bragtes første gang i Solohæfte nr. 4 fra 1953, men da var den forkortet 16 sider.) Negerdrengen Torsdag ankom til Andeby som pakkepost, sendt til Mickey af broderen Fredag. Ifølge Fredag trængte Torsdag til lidt opdragelse, og det var ikke nogen overdrivelse. Lynhurtigt fortærede Torsdag Mickeys guldfisk, en buket blomster og et kæmpe måltid samt hele Mickeys spisestel, smadrede fjernsynet og var ved at skyde Pluto. At skræmme livet af tjeneren på hotel Ritz og spise en hel bryllupskage var ikke god tone i Andeby.

Mickey MouseAndre figurer

Murry tegnede også korte serier. Disse blev normalt bragt i "Mickey Mouse", et hæfte, der havde Mickey Mouse som bærende figur. I disse kortere Mickey Mouse historier gav Murry mere plads til bifigurerne. Pluto, Minnie, Mik og Mak og Fedtmule er ofte med, og de har måske lidt andre egenskaber end dem, vi er vant til. Murrys Pluto er for eksempel en hyggelig dagdrømmer.

Murrys Fedtmule bor i et faldefærdigt hus. Murry var ekspert i at få Fedtmule til at havne i absurde situationer i sine historier. Det var også ham, som gav Fedtmule det karakteristiske udseende, når han holder hånden foran munden.

Det store kupMickey Mouse i 60'erne

Desværre blev Murrys serier stadig dårligere op gennem 60'erne. De manuskripter, han fik, blev dårligere, og inspirationen var nok også dalende. Derfor blev tegningerne mindre detaljerede og figurerne mere stereotype. Der er dog stadig tale om høj kvalitet. Blandt de mest kendte fra denne tid kan nævnes "Sorte Klat (Slyngel) vender tilbage" (AA 26-29/65). Den blev indledningen til flere Sorte Slyngel historier, og for en kort periode havde Sorte Slyngel sågar sit eget hæfte i USA. Andre spændende 60-er historier er "Mickey Mouse og Piraten Sortskæg" (AA & Co. 34-36/68) og

"Det store kup" (AA & Co. 53/68-2/69).

Et tema, Murry altid vendte tilbage til i 60'erne, var historie. Han lod Mickey og Fedtmule rejse tilbage i tiden på forskellige måder. Som mange andre Disneyfigurer har Mickey og Fedtmule derfor også haft forbindelse med vikinger, f.eks. i "Vikingernes overmand" fra AA & Co. nr. 41-43/68. I "Flod-piraterne" (AA & Co. 33-35/69) er Mickey og Fedtmule pelshandlere fra 1800-tallet.

Der findes også Mickey-historier med science fiction-tema og serier, som er omskrivninger af berømte bøger. I AA & Co. 3/67 findes f.eks. historien om den skibbrudne familie Mouse, som er en parodi på Familien Robinson.

skibbrudneHen mod midten af 60'erne kom der en del nye seriehæfter fra Disney i USA. Blandt disse var der to, som Murry havde hovedansvaret for. Det drejer sig om den tidligere nævnte serie om Sorte Slyngel og en serie, hvor Fedtmule fik superkræfter.

Der udkom godt nok kun syv hæfter med Sorte Slyngel, men det er gode historier. Nogle af dem er udgivet på dansk og blandt dem kan "Sorte Slyngel og Bjørne-banden" læses i Walt Disneys Månedshæfte nr. 1. Den anden titel var Supermule. Der findes flere forklaringer på, hvordan Fedtmule blev super. Først iklædte han sig ganske enkelt rødt undertøj og kappe. Senere har han drukket Super-benzin eller spist Super-jordnødder for at blive super. Sidstnævnte er sikkert det sundeste...

Fedtmule

70'erne

De fortsatte historier i "Walt Disney Comics and Stories" blev i 1973 erstattet af 8 siders fortællinger, hvor spænding var erstattet med humor. Begrundelsen var at de yngste læsere ikke havde godt af de lange, uhyggelige Mickey Mouse historier. Allerede flere år tidligere var skurkene begyndt at blive mærkbart blidere. Lusk forsvinder, Sorteper er sjældent med, og Puslingen og Frits Farlig overtager scenen.

De to er som regel mere dumme end farlige, og snart forsvinder de ægte skurke helt fra Mickey serierne. Den, som havde det dårligst med forandringen, var nok Murry selv. Han tegnede nu mest på rygmarven; tegningerne mister deres detaljer og virker temmelig stive. Indholdet i historierne gav ham nok heller ikke megen inspiration. Alligevel fortsatte han med at tegne lige til 1984. Paul Murry døde i 1989.

For mange af os er Paul Murry Mickey Mouse tegneren nummer 1. Da han i 1981 blev bedt om at kommentere sit liv som serietegner, sagde han: "Jeg hadede jobbet og gjorde det kun for pengenes skyld. Men jeg gjorde det så godt, jeg kunne." Det sidste kan vi i hvert faldt være
enige i.

<< Tilbage til artiklerne

 


© Disney - alle rettigheder forbeholdes

Spillzone Kontaktcenteret