| |
 |
| |
| |
Om Andebys kendeste forbryderbande: Bjørne-banden |
| |
En novemberdag i 1951 ændrede en kanonkugle onkel Joakims liv!
Den slog et stort hul i pengetanken, pengene fossede ud, og ind på scenen trådte tre banditter
i røde trøjer og blå bukser. Bjørne-banden, som de kaldte sig, havde kun ét mål for øje:
At stjæle alle onkel Joakims penge! |
| |
| |

Nu, 46 år senere, prøver de stadigvæk at snuppe alle trillionerne.
Og hvem ved: En dag lykkes det måske... |
| |
| |
Hvem er hvem?
Selv om Bjørne-banden har flere medlemmer, er disse tre uden tvivl de mest kendte:
|
| |
176-671:
Virker som den mest "fornuftige" af de tre bande-medlemmer!
Han har flere gange sat spørgsmålstegn ved genialiteten af 176-167's planer - og med god grund!
Er dog altid med på den værste (selv om han godt kan være lidt doven engang imellem) og det
koster jo som bekendt en masse tid bag tremmer! |
| |
| |
176-761:
Er der slik og kager i farvandet, kan du være sikker på, at 176-761 også er der!
Han har flere gange været skyld i, at banden er blevet fanget, fordi han ikke har kunnet
holde nallerne fra de søde sager. Han er også den eneste bjørnebandit, der ikke har noget
imod at komme i fængsel. Hvis han er heldig står der nemlig svesketærte på fængselsmenuen,
og det er hans livret. |
| |
| |
176-167:
Er leder og hjernen bag bjørne-banden. Når der skal lægges skumle planer og findes på geniale kup,
er det ham, der udtænker dem. Desværre (for Bjørne-banden) viser det sig gang på gang, at
176-167 ikke er så genial, som han selv tror - Bjørne-banden ender jo som regel bag lås og slå!
|
| |
| |
Andre medlemmer:
Nu og da dukker der også familiemedlemmer op, som vi ikke ser så tit.
Her f.eks. en grandonkel, som Bjørne-banden viste en tur rundt i Andeby, efter han havde siddet
40 år i fængsel. |
| |
| |
Bøllespirerne
Bøllespirerne er nevøer til Bjørne-banden og de yngste medlemmer af familien -
deraf de lave numre på trøjen. Bøllespirerne er virkelig nogle uvorne unger,
og Bjørne-banden ryster af skræk, når de dukker op. De ved nemlig aldrig, hvad ungerne finder
på af skarnsstreger. |
| |
| |
 |
| |
| |
Tre banditvenner:
176-716, 176-176, 176-617.
(Er du forvirret?)
Bandens hund: Med nummer 999.
Bedste: Bjørne-bandens ældste medlem.
Vild med pelse og diamanter.
Bedstefar: Han har nummer 176-016. |
| |
| |
Bjørne-bandens fagforening
Selv om man er bandit, kan man godt blive arbejdsløs!
Så er det en fordel at være medlem af en jordomspændende fagforening, hvor man kan møde ligesindede -
og måske lægge skumle planer! |
| |
| |
 |
|
>> Tilbage |