Alt hvad du har brug for at vide om Captain Marvel
Dette forår tager os tilbage til 1990'erne med Captain Marvel, den første film i Marvels Biograf-univers med en kvindelig hovedperson i form af Brie Larson.
Før den længe ventede film kommer i biograferne, kan du se alle de spændende oplysninger om figuren, historien og skaberne bag Captain Marvel.
En ny helt får en flyvende start
Med så mange tegneseriehistorier og magtfulde figurer at vælge imellem viser filmen, hvorfor Captain Marvel er så vigtig for Marvels film-univers. I begyndelsen er Larsons unikke figur allerede i besiddelse af utrolige kræfter, men kan ikke huske sin fortid på jorden som Carol Danvers.
“I begyndelsen af filmen finder vi Captain Marvel, der kæmper på vegne af Kree i Kree—Skrull krigen. Hun har ingen erindring om livet som menneske,” fortæller producer Jonathan Schwartz OhMyDisney. “Filmen beskriver, hvordan hun i løbet af dette eventyr ender tilbage på jorden, og opdager, at hun har denne menneskelige oprindelse, der er forbundet med meget større aspekter i krigen. Så på mange måder er det en klassisk Marvel oprindelseshistorie, men fortalt fra slut til start.”
Rollelisten til Captain Marvel
For at introducere en ny superhelt i biografen skulle der findes en helt ny skuespiller, der kunne passe perfekt ind i Marvels film-univers, og portrættere heltens utrolige kræfter og egenskaber. Den Oscar-vindende skuespiller Brie Larson passede perfekt til rollen.
“Da vi fandt ud af, at Brie Larson var interesseret, fremlagde vi ideen for hende,” husker Marvel Studios direktør Kevin Feige. “Hun har altid været en stor fan af tegneseriefiguren, og et af højdepunkterne i min karriere hos Marvel var at introducere hende på Comic-Con.”
“Disse film er en del af, det der skaber vores kultur, hvem vi er og vores etiske værdier. Det er utroligt,” forklarer Larson. “Jeg tror ikke, at jeg fuldt ud forstod omfanget af, hvad det betød i vores kulturelle univers, indtil meddelelsen om, at jeg skulle spille Captain Marvel, blev offentliggjort. Jeg er langsomt begyndt at forstå, hvor stort og betydningsfuldt det er.”
Birollerne
Selvom titel-personen måske er ny for mange, så vender mange kendte ansigter tilbage til action-eventyret. Nick Fury (Samuel L. Jackson) vender tilbage efter en mindre birolle i Avengers: Infinity War, men denne Fury er meget anderledes, end ham vi kender.
Samuel L. Jackson fortæller kort, om nogle af de fakta om figuren, som vi vil lære mere om, som f.eks. "måske hvad der skete med hans øje." Jackson fortæller: "Vi finder ud af, at han har familie; det bliver der henvist til. Der er en historie, som vi ikke har hørt om før; hvor han er fra og hans fortid. Der er tidspunkter, hvor han faktisk reagerer menneskeligt på ting med frygt og ærefrygt, før han lærer at styre sine følelser på en anden måde."
Andre tilbagevendende figurer er Agent Coulson (Clark Gregg) og Ronan (Lee Pace) samt Korath (Djimon Hounsou) fra 2014’s Guardian of the Galaxy.
Allierede og Starforce
Mens hun kæmper for at få sin hukommelse tilbage, er der noget der slår gnister i Danvers, da hun genforenes med sin loyale ven Maria Rambeau, en tidligere testpilot. Skuespilleren Lashana Lynch beskriver den specielle dynamik mellem de to figurer og den virkning, den har: "Der er en vis energi, du deler med dine venner, som du ikke kan få andre steder, og [Captain Marvel] har disse glimt af følelsen. Det er kun gennem samtaler og gennem [Rambeau], at hun finder noget af historien om sig selv, at det hele kommer tilbage i glimt."
Krees har i århundreder været i krig med en anden fremmed race, kaldet Skrulls. Jude Law har overtaget rollen som Kree Starforce Commander. "Før denne film føltes det som en fest, du har hørt om i årevis, og du kender og beundrer alle festens deltagere, og så indser du pludselig, at du endnu ikke har fået en invitation," siger Law. "Så det at få en invitation er en god følelse, og at være en del af de ting, jeg beundrer og elsker, er spændende."
Jordens mægtigste helt
Med så mange personer i Marvels film-univers er der en bred vifte af superhelte, som kunne udvælges til at få deres egen dedikerede film. Men i Jacksons øjne var Captain Marvel det perfekte valg. "Hun er stort set den stærkeste figur, hvad angår en person med superkræfter. De er oppe imod nogle virkelig stærke fjender lige nu, som vi så i hele 'Infinity War'. Så nu ved vi, at vi har brug for noget, der er lige så stærkt som Thanos, og på et tidspunkt vil vi finde ud af, hvor stærk hun er og alle de ting, hun kan. "
Captain Marvel kommer i biograferne den 6. marts.